Unikke firmaarrangementer på Fanø
– tæt på, men langt væk fra hverdagen
Fanø Firmaevent skaber skræddersyede firmaarrangementer, der kombinerer arbejde og oplevelse på en helt unik måde. I tæt samarbejde med øens bedste mødefaciliteter, restauranter og aktivitetsudbydere sammensætter vi mødepakker, der matcher jeres ønsker, budget og tidsramme.
Fanø byder på brede sandstrande, betagende natur og charmerende skipperbyer, der tilsammen skaber en helt særlig atmosfære. Øen er ikke kun et yndet feriemål, men også en ideel destination for møder, konferencer og teamaktiviteter.
Kun 12 minutter med færgen fra Esbjerg – og alligevel føles det, som om I er langt væk fra hverdagens travlhed. På den korte sejltur mærker I, hvordan roen langsomt sænker sig, og fokus flyttes til det, der virkelig betyder noget: Jeres møde, strategi eller fælles oplevelser. Fanø er stedet, hvor idéer blomstrer og teams styrkes.
Fanø Firmaevent drives af Marianne Milter Bay. Marianne er født og opvokset på Fanø og er efter en årrække på fastlandet og i udlandet, vendt tilbage til Fanø med hendes mand og deres 4 børn.
Marianne er uddannet HD Afsætning og har tidligere arbejdet som Team- og Product manager hos Ørsted A/S og Marketingansvarlig hos Bosch A/S.
Marianne har stor erfaring med planlægning og koordinering af firmaevents og et grundigt kendskab til Fanø og øens mange tilbud og muligheder.